Babyprodukter kan være en stor bekymring hos forældre, specielt når det kommer til udvælgelsen af legetøj. Mindre børn har en tendens til at putte de fleste ting i munden, hvorfor der sættes flere krav til legetøjet for mindre børn. Desuden kan mindre børn være mere følsomme over for en række forskellige ingredienser og materialer, hvilket ligeledes skaber en bekymring hos forældre. I dette indlæg vil vi derfor fokusere på 2 kemikalier i legetøjsprodukter, man burde holde sine børn væk fra.
Bisphenol A
Det første kemikalie, som findes i en del plastprodukter, er Bisphenol A (BPA). Dette kemikalie kan hæmme udviklingen af hjernen, immunsystemet, forplantningsorganerne og muligvis også øge risikoen for vækst af kræftceller. BPA kan findes i mange babyprodukter som sutteflasker, bideringe og plastiklegetøj. Det er derfor vigtigt at overveje nøje, når man skal udvælge så essentielle babyprodukter som eksempelvis en sutteflaske.
Ftalater
Et andet kemikalie, man skal være opmærksom på, er Ftalater. Dette kemikalie blødgør plast, hvilket kan reducere væksthastigheden, forringe lever- og nyrefunktionen samt forstyrre hormonsystemet. Ftalater kan findes i produkter som lotion, creme, shampoo, møbler og legetøj. I Danmark er det dog forbudt at importere, sælge og anvende ftalater i legetøj til børn under 3 år. Men man bør stadig være opmærksom på dette kemikalie i legetøjet til større børn.
Vi er glade for at kunne sige, at hverken BPA eller ftalater findes i legetøjet i Kidsjoys babybokse, så du kan trygt købe vores babybokse uden bekymring.